I min fotografiske ungdom i 80’erne tog vi rigtig mange portrætter i tværformat. Dels giver det ofte et stærkt billede med fokus på øjnene, dels gik vi ikke så højt op i konventionerne .. snarere tværtimod. Men selv på de progressive blade som Ugeavisen København og musikbladet MM faldt det ikke altid i god jord. Layouterne efterlyste altid højformat, både for variationens skyld og for at have billeder til for- og helsider, som i sagens natur som regel er højformat.

Helt galt blev det, da jeg begyndte at tage portrætter for virksomheder og de etablerede medier, de ville aldrig have tværformat. Man blev betragtet som lidt af en fotografisk krukke, hvis man blev ved med at forsøge at sælge ideen: man kan sgu da ikke skære det halve hoved af folk! Så der gik ikke så længe, inden vi næsten alle accepterede, at portrætter skal være højformat, hvilket jo også er ret naturligt i forhold til et ansigts proportioner.

Sådan har det været lige siden, og også længe før. Et klassisk portræt er højformat, eller til nød kvadratisk, og i stedet for at kæmpe imod formatet, er opgaven at æstetisere og komponere billedet så øjnene stadig kommer i fokus. Så hvis kunderne ikke specifikt beder om noget andet, får de højformatsbilleder når de bestiller portrætter.

Eller det har de gjort indtil fornylig. Internettet, og specielt de sociale medier, har ændret det. Et højformats-portræt kommer fuldstændig til kort som profilbillede på LinkedIn eller FaceBook, det bliver, hvis det ellers er stramt komponeret fra starten, en skamskåret amputation. Og det gælder ikke kun portrætter, nettet er til tværformat og ofte i udgaver der bedst kan karakteriseres som panorama. Faktisk opererer langt de fleste hjemmesideprogrammer med meget aflange billeder, panoramabilleder, hvilket nogle gange giver lidt ekstra udfordringer som fotograf, da ikke alle situationer er lige langstrakte.

Når nettet prioriterer tværtformat, smitter det af på alle andre medier. Siden LinkedIn opdaterede deres layout forleden, har mit feed derfra været fyldt med billeder af torsoer uden hoveder. Alt bliver skåret til tværformat, og linker man til en artikel med et højformatfoto, skærer LinkedIn det selv til, af med top og bund, hoved og fødder ryger i svinget.

Dagens gode portræt skal idag kunne beskæres til et kvadrat uden problemer, hvilket gør tværformat til den ideelle løsning. Et højformatfoto kan også klare en kvadratisk beskæring hvis det er meget løst komponeret, men så er det sjældent spændende i sig selv. Så det er igen tid til at finde den indre fotografiske krukke frem .. og klippe håret af.